Wix.com Brugsvilkår
Sidst revideret: 2. juni 2024
Velkommen til Wix.coms brugsvilkår!
Vi er virkelig glade for at have dig om bord. Tak, for at du har valgt at bruge vores tjeneste.
Nedenfor har vi listet vigtige juridiske vilkår, der gælder for alle som besøger vores hjemmeside eller benytter vores services. Disse vilkår er nødvendige for at beskytte både dig og os, og for at gøre vores tjeneste mulig og sjovere for alle. Wix tilbyder en lang række tjenester og funktioner, og dele af vilkårene nedenfor er muligvis ikke relevante for de specifikke tjenester, du anvender.
Vi forstår, at det kan være hårdt at komme igennem de juridiske vilkår, og vi har forsøgt at gøre oplevelsen mere behagelig. Hvis du har forslag til, hvordan de kan forbedres, er du velkommen til at kontakte os.
1. Introduktion
1.1. Vores formål
Vores tjeneste giver vores Brugere (som defineret nedenfor) mulighed for nemt at skabe en flot og meget funktionel online tilstedeværelse, til at administrere og promovere virksomheder, indhold og ideer, samt at få en god oplevelse imens tjenesterne bruges — selv hvis man ikke er tekniksk anlagt eller en designguru. Som beskrevet nedenfor, tilbyder vi vores brugere mange værktøjer og funktioner til oprettelse af hjemmesider, webshop-platforme, nyhedsbreve, gallerier, medieafspillere, mobile apps, og andre online- og mobilapps, værktøjer og tjenester. Online og mobile hjemmesider og platforme, oprettet af Brugerne, kaldes under et i det følgende ”Brugerplatform(e)”.
#SåNemtErDet
Wix.com tilbyder online- og mobiltjenester og — værktøjer, der lader dig oprette, administrere og/eller bruge din egen online og mobile tilstedeværelse.
1.2. Juridisk aftale
Disse Wix.com brugsvilkår ("Brugsvilkår"), sammen med sådanne yderligere vilkår, som specifikt gælder for nogle af vores tjenester og funktioner som præsenteret på hjemmeside(r) tilhørende Wix.com ("Wix-hjemmeside", og samlet kaldet — "Wix-vilkårene") angiver alle de vilkår og betingelser, der gælder for enhver besøgende eller bruger ("Bruger" eller "du") af Wix-hjemmesiden, Wix-mobilapplikationen (”Wix-appen”) og/eller andre tjenester, applikationer og funktioner, der tilbydes af os i forhold dertil, medmindre vi udtrykkeligt oplyser andet (alle tjenester, der tilbydes via Wix-hjemmesiden eller Wix-appen kaldes under et "Wix-tjenester" eller "Tjenester"). For at undgå nogen som helst tvivl, omfatter Wix-tjenesterne (som defineret i disse Brugsvilkår) ikke tjenester, applikationer, funktioner eller komponenter, der er bygget, udviklet, forbundet eller tilbudt af en Wix-Bruger. Selv ikke, hvis de forefindes på en Wix-hjemmeside eller i Wix-appen. Wix’ vilkår udgør en bindende og retsgyldig juridisk kontrakt mellem Wix.com Ltd. og dets associerede selskaber og datterselskaber i hele verden (“Wix”, “os” eller “vi”) og dig i forhold til brugen af nogen som helst Wix-tjeneste — så læs dem venligst grundigt igennem.
Du må kun besøge og/eller bruge Wix-tjenesterne og/eller Wix-appen, hvis du fuldt ud accepterer Wix-vilkårene — og ved brug af og/eller tilmelding til nogen som helst Wix-tjeneste tilkendegiver du og bekræfter dit informerede samtykke til disse brugsvilkår samt alle andre Wix-vilkår, der gælder for din brug af eventuelle Wix-tjenester. Hvis du ikke læser, eller fuldt ud forstår eller hvis du ikke accepterer Wix-vilkårene, skal du straks forlade Wix-hjemmesiden og undgå eller afbryde al brug af Wix-tjenesterne eller Wix-appen.
Ved at bruge vores tjenester anerkender du også, at du har læst vores Privatlivspolitik, der kan findes på siden for vores privatlivspolitik.
#SåNemtErDet
Ved at besøge vores hjemmeside eller bruge vores applikation og/eller tjenester indgår du en juridisk aftale med os, der består af disse: Vilkår for brug samt de juridiske betingelser for vores ekstraydelser.
Ved at bruge vores tjenester tilkendegiver du din accept af disse vilkår, og du anerkender, at du har læst vores Privatlivspolitik. Du må ikke bruge vores tjenester hvis du ikke samtykker til alle vores vilkår.
1.3. Brugerkonto
For at få adgang til og benytte Wix-tjenesterne, skal du først tilmelde dig og oprette en konto hos Wix ("Brugerkonto").
Oprettelse af en Brugerkonto eller køb af Betalte Tjenester (som defineret i Afsnit 6 nedenfor), kan enten gøres direkte på Wix-hjemmesiden eller gennem en ubeslægtet tredjepart, som har tilladelse til at sælge Wix-abonnementer til Brugerkonti og andre Betalte Tjenester (en “Forhandler”) under en adskilt aftale med Wix (en “Forhandleraftale”).
Hvis du tilmelder dig Wix-tjenesterne eller køber Betalte Tjenester via en Forhandler (heri omtalt som en “Forhandler-bruger”), så bemærk venligst følgende:
-
Disse Brugsvilkår er gældende i tillæg til enhver aftale af og mellem dig og Forhandleren, og de er gældende for din brug af Wix-tjenesterne.
-
Når det kommer til aftalen mellem dig og Wix, og med mindre særligt angivet i disse Brugsvilkår, går disse Brugsvilkår forud for enhver aftale mellem dig og Forhandleren, hvad angår din brug af Wix-tjenesterne og/eller aktiviteter på din Brugerkonto (eller den Brugerkonto du er blevet tilføjet på).
-
Det kan være, at nogle Wix-tjenester, applikationer, funktioner og tjenester ikke er tilgængelige for dig eller kun er tilgængelige for dig gennem Forhandlerplatformen.
1.4. Adgang til konto: Roller og tilladelser
Du kan invitere andre til din Brugerkonto og dine Brugerplatforme og tildele dem særlige roller og tilladelser, så de kan udføre forskellige handlinger på din Brugerkonto og Brugerplatforme.
En person, der har fået tilladelse til at udføre handlinger på en Brugerkonto, som ikke ejes af denne person, omtales heri som en “Bidragyder”.
Hvis nogen anden end dig selv (inklusive Bidragydere) får adgang til din Brugerkonto og/eller nogle af dine Brugerplatformes indstillinger, kan de også (og hvis udført af en Bidragyder, afhængigt af de roller og tilladelser du giver dem) udføre handlinger, som er tilgængelige for dig (med mindre andet er angivet i Wix-tjenesterne), foretage ændringer på din(e) Brugerplatform(e) og Brugerkonto, og acceptere alle juridiske vilkår og garantier med mere – og alle sådanne handlinger vil anses for at være blevet gennemført på dine vegne og i dit navn som ejer af Brugerkontoen, uanset om du har godkendt handlingen eller ej.
Derfor opfordrer vi dig på det kraftigste til (i) at holde login-oplysninger til din Brugerkonto fortrolige, og (ii) kun at give adgang til din Brugerkonto til folk, du stoler på — da du alene og fuldt ud vil være ansvarlig for alle handlinger, der foretages på din Brugerkonto og/eller Brugerplatforme (inklusive alle repræsentationer, garantier og forpligtelser foretaget heri og inklusive af enhver Bidragyder), og for enhver skade, udgift eller ethvert tab, der måtte forekomme som resultatet af sådanne handlinger.
Du skal oplyse korrekte og fuldstændige oplysninger, når du opretter din Brugerkonto og bruger Wix-tjenesterne. Vi opfordrer på det kraftigste til, at du oplyser dine egne (eller din virksomheds, hvis relevant) kontakt- og faktureringsoplysninger, inklusive din korrekte e-mailadresse, da de kan bruges til at identificere og afgøre den egentlige og sande ejer af Brugerkontoen og/eller Brugerindhold (som defineret nedenfor), der oplyses til os.
Hvis du er Bidragyder, skal du tilmelde dig, og oprette din egen Brugerkonto, for at få adgang til den Brugerkonto, hvor du er Bidragyder. Derfor gælder disse Brugsvilkår også for dig.
Hvis du er Forhandler-bruger, afhængigt af aftalen mellem dig og Forhandleren, kan en sådan Forhandler være ejer af Brugerplatformen, og du kan blive inviteret af Forhandleren som Bidragyder på en sådan Brugerplatform.
Hvis du inviteres som Bidragyder på en Brugerplatform, eller hvis du er Forhandler-bruger, anerkender du, at ejeren af en sådan Brugerplatform og/eller Forhandleren (i) skal have fuld adgang til alle informationer (inklusive personoplysninger), der lagres af dig eller på dine vegne på en sådan Brugerplatform; og (ii) skal have alle rettigheder og funktionaliteter, der gives til ejeren af en Brugerkonto i forbindelse med en sådan Brugerplatform.
#SåNemtErDet
Du kan også oprette en konto og købe tjenester via en tredjepart, som er godkendt til at sælge Wix (Forhandler). Hvis du tilmelder dig Wix eller køber tjenester via en Forhandler, godkender du og accepterer du disse Brugsvilkår for Wix (i tillæg til enhver aftale mellem dig og Forhandleren), hvilket betyder, at disse vilkår skal være gældende over alle andre vilkår i din relation med Wix, og at nogle Wix-tjenester og funktioner måske ikke er tilgængelige for dig, eller kun er tilgængelige gennem Forhandlerens platform
#SåNemtErDet
Du kan invitere andre (Bidragydere) til at foretage handlinger på din Brugerkonto ved at tildele dem visse roller og tilladelser.
Hvis du inviteres til at være Bidragyder på en anden Brugers Platform, skal du oprette din egen Brugerkonto, før du kan få adgang til den anden Brugerplatform.
Hvis du er Forhandler-Bruger, kan Forhandleren være ejer af Brugerplatformen og have adgang til oplysninger på en sådan Brugerplatform. Forhandleren vil også have alle rettigheder og funktioner, som tildeles ejeren af en Brugerkonto. Du kan blive inviteret af Forhandleren som Bidragyder til en sådan Brugerplatform.
1.5. Kontoejerskab
For hver Brugerplatform vil Wix anse den retmæssige ejer af en sådan Brugerplatform, for at være den person eller juridiske person, hvis e-mailadresse er registreret i Wix’ register som ejer af Brugerkontoen, under hvilken Brugerplatformen blev oprettet.
I tilfælde af uenighed om Brugerkontoens ejerskab, forbeholder vi os retten til at afgøre ejerskab af en Brugerkonto, baseret på vores bedste vurdering, uanset om en uafhængig undersøgelse er udført af os eller ej. Men hvis vi ikke kan foretage en sådan vurdering (som vi foretager efter eget skøn), forbeholder vi os retten til at undgå at gøre det og/eller suspendere en Brugerkonto, indtil parterne, der strides om ejerskab, når frem til en løsning, uden at Wix er ansvarlig overfor dig eller nogen anden part. Vi kan anmode om dokumentation (fx ID udstedt af staten, en virksomhedstilladelse), der kan hjælpe os med at afgøre ejerskab.
Hvis du har oprettet din Brugerkonto direkte på Wix-hjemmesiden (og ikke gennem en Forhandler), afgør vi ejerskab ifølge principperne, som er fremsat nedenfor.
Hvis du inviteres som Bidragyder på en Brugerplatform, eller hvis du er Forhandler-bruger, anerkender du, at ejeren af en sådan Brugerplatform og/eller Forhandleren (i) skal have fuld adgang til alle informationer (inklusive personoplysninger), der lagres af dig eller på dine vegne på en sådan Brugerplatform; og (ii) skal have alle rettigheder og funktionaliteter, der gives til ejeren af en Brugerkonto i forbindelse med en sådan Brugerplatform.
1. Wix vil betragte personen eller den juridiske person, der har adgang til e-mailadressen (som opført i Wix’ register for en Brugerkonto, under hvilken en sådan Brugerplatform eller Brugerindhold blev oprettet) som ejer af en Brugerkonto, Brugerplatform og/eller Brugerindhold, der er oprettet og/eller uploadet til den relevante Wix-tjeneste.
2. Hvis en hvilken som helst Wix-tjeneste blev købt gennem en Brugerkonto, kan Wix betragte ejeren af en sådan Brugerkonto og/eller den relevante Brugerplatform og/eller Brugerindhold, oprettet herunder, som den person eller juridiske person hvis faktureringsoplysninger blev anvendt til at købe sådanne Betalte Tjenester (“Faktureringsoplysninger”). Uanset det foregående, når anvendeligt, hvis en Brugerplatform blev forbundet til et eksternt domænenavn (enten importeret eller købt som del af en bestemt Betalt Tjeneste, som defineret nedenfor) og dette domænes tilmeldingsoplysninger er offentligt tilgængelige gennem databasen WHOIS, som er tilgængelig på hjemmesiden whois.com eller i Wix’ database, kan Wix betragte ejeren af en sådan Brugerplatform for at være personen eller den juridiske person, der er tilmeldt som registrant af et sådant domæne. I det tilfælde, at en person og en organisation begge er registreret som registrant eller den registrerede organisation af sådan et domæne, vil Wix betragte organisationen som den faktiske ejer af domænet. I det tilfælde, at Faktureringsoplysningerne indikerer en person som ejer af Brugerplatformen og domæneregistreringen indikerer en anden ejer, vil Wix betragte den person, der er registreret som ejer af domænet, der er forbundet med Wix-kontoen, som ejer af Brugerplatformen.
Uanset det foregående skal Wix have retten til at afgøre ejerskab af Brugerindhold og/eller en Bruger-hjemmeside efter eget valg, inklusive at ignorere indikationerne fremsat ovenfor, i det tilfælde, at Wix vurderer, efter eget skøn, at situationen retfærdiggør en sådan afgørelse, samlet set baseret på den faktiske situation, som udelukkende er foretaget efter Wix’ eget skøn.
Hvis du er Forhandler-bruger, kan ejerskabet af den respektive Brugerkonto afgøres af Wix i henhold til vilkårene i Forhandleraftalen.
#SåNemtErDet
Du skal have en brugerkonto for at bruge visse af vores tjenester.
Du bør holde dit brugernavn og din adgangskode hemmelig og sikker, og kun give adgang til din konto eller hjemmesideindstillinger til folk, som du stoler på.
Du er ansvarlig for alle aktiviteter, der foregår på din brugerkonto eller hjemmeside.
De kontooplysninger du oplyser til os, skal være dine egne (eller din virksomheds), og de skal være nøjagtige og fuldstændige.
Når en brugerkontos ejerskab bestrides, kan vi afgøre ejerskabet af en sådan brugerkonto.
2. Dine forpligtelser
2.1. Du erklærer og garanterer, at:
-
du er mindst tretten (13) år, eller seksten (16) år, hvis du er bosiddende i Den Europæiske Union (EU), eller har myndighedsalder i din jurisdiktion og har den juridiske autoritet, ret og frihed til at indgå i Wix’ vilkår og at indgå i en bindende aftale på dine egne vegne eller på vegne af den person eller enhed, som du indgår i Wix’ vilkår for;
-
du er ikke fast bosiddende i, og ikke vil bruge eller distribuere Wix-tjenesterne eller Wix-appen, i noget land eller region, som er underlagt omfattende embargoer af Amerikas Forenede Stater. Ydermere bekræfter du, at du ikke er registreret på nogen sanktionsliste, inklusive uden begrænsning, Amerikas Forenede Staters Specially Designated Nationals (SDN) og Blocked Persons List, som håndhæves af Amerikas Forenede Stater (“SDN-listen”), eller enhver anden anvendelig sanktionsliste, der håndhæves af EU, Det Forenede Kongerige eller anden, og at du ikke ejes 50 procent eller mere, direkte eller indirekte sammenlagt, af en Sanktioneret Part og ikke på anden måde styres af en sådan part (“Sanktioneret Part”). Ydermere bekræfter du, at du ikke vil bruge eller distribuere Wix-tjenesterne eller Wix-appen direkte eller indirekte af eller til fordel for en Sanktioneret Part. Du indvilliger i at skadesløsholde Wix mod alle og enhver form for tab, inklusive uden begrænsning, økonomiske bøder og advokatsalærer, som Wix måtte blive pådraget, hvis du overtræder nogen af de førnævnte stadfæstelser vedrørende din ikke-sanktionerede status;
-
dit bopælsland og/eller dit indregistreringsland for din virksomhed er det samme som det land, der er angivet i kontakten og/eller på den faktureringsadresse du giver os;
-
du forstår, at Wix ikke giver nogen juridisk rådgivning eller anbefalinger med hensyn til nogen som helst love eller krav, der gælder for din eller nogen af dine Slutbrugere eller din overholdelsen heraf;
Og — specifikt vedrørende dit brugerindhold:
-
du bekræfter, at du ejer alle rettigheder til indhold uploadet eller leveret af dig, eller importeret, kopieret eller uploadet af Wix-tjenesterne på dine vegne til din Brugerplatform ("Brugerindhold"), herunder eventuelle designs, billeder, animationer, videoer, lydfiler, skrifttyper, logoer, kode, algoritmer, SPI’er, API’er, databaser, illustrationer, kompositioner, kunstværk, grænseflader, brugernavne og informationer, du oplyser med det formål at oprette et underdomænenavn, tekst, litterære værker og alle andre materialer ("Indhold") eller på anden måde har (og vil fortsat have) den fulde effekt, ret, licenser, samtykker og myndighed af og til brugerindhold, som er nødvendigt for lovligt at få adgang til, importere, kopiere, bruge, offentliggøre, overføre eller licensere sådant brugerindhold, for så vidt angår dig og alle vores tilknyttede virksomheder;
-
at du har (og vil opretholde) fuld beføjelse, ejerskab, licenser, samtykker og bemyndigelse til at tillade Wix-tjenester at opnå adgang til enhver hjemmeside og/eller onlinetjeneste med henblik på at importere, kopiere, vise, uploade, sende og/eller på anden måde bruge dit Brugerindhold;
-
at Brugerindholdet er (og fortsat vil være) sandt, aktuelt, præcist, ikke-skadeligt, ikke-krænkende af nogen tredjeparts rettigheder og på ingen måde ulovligt for dig at uploade, importere, kopiere, besidde, sende, overføre, vise eller på anden måde bruge, i det land, hvor du eller din Brugerplatforms besøgende og/eller brugere ("Slutbrugere") bor, eller for Wix og/eller dine slutbrugere at få adgang til, importere, kopiere, uploade, bruge eller eje i forbindelse med Wix-tjenesterne;
-
at du har fået alle samtykker og tilladelser, der kræves i henhold til alle gældende love vedrørende behandling, lagring, indsamling, udgivelse, overførsel og offentliggørelse af personlige oplysninger og/eller billede eller lighed med nogen person, enhed eller ejendom, som er en del af Brugerindholdet, og at du vil overholde alle herfor gældende love.
-
Du skal overholde og følge Wix Content Guidelines, som beskriver det tilladte og forbudte indhold på vores tjeneste.
#SåNemtErDet
For at bruge vores tjenester er der visse forpligtelser og vilkår du skal acceptere.
Blandt andet skal du have nået en vis myndighedsalder, have lovligt ophold og bruge vores tjenester i et tilladt område.
Derudover skal du: eje alle rettigheder til det indhold du uploader eller udgiver eller som vi får adgang til, importerer og/eller uploader for dig via vores tjenester; sikre, at sådant indhold er lovligt og pålideligt, og at alt hvad du gør med det (eller lader Wix eller dine slutbrugere gøre med det) er lovligt.
2.2. Du forpligter dig til og accepterer at:
-
helt og holdent overholde alle gældende love og andre aftalevilkår, der styrer din brug af Wix-tjenesterne (og enhver relateret interaktion eller transaktion), herunder de specifikke love der gælder for dig eller dine Slutbrugere i hvilken som helst af dine geografiske lokationer;
-
være eneansvarlig og pligtig med hensyn til hvilken som helst anvendelse af Wix-tjenesterne, som finder sted under din Brugerkonto og/eller Brugerplatform(e), samt for alt dit Brugerindhold (herunder for eventuelle konsekvenser af at få adgang til, indsamle, importere, eksportere, uploade, kopiere, bruge eller offentliggøre sådant Brugerindhold eller med hensyn til Wix-tjenesterne);
-
regelmæssigt og uafhængigt gemme og sikkerhedskopiere alt dit Brugerindhold og de oplysninger, der bliver håndteret af dig vedrørende din Brugerplatform, også hvad angår Slutbrugere, Brugerprodukter og de programmer og/eller tredjepartstjenester, der bruges, forbindes, præsenteres eller udvikles af dig;
-
fra tid til anden modtage salgsfremmende meddelelser og materialer fra Wix eller dets partnere, med post, e-mail eller på anden form for kontakt som du har oplyst os (herunder dit telefonnummer til opkald eller tekstbeskeder). Hvis du ikke ønsker at modtage sådanne reklamematerialer eller meddelelser, bedes du give os besked om det når som helst;
-
tillade Wix i al evighed, i hele verden og gratis at bruge enhver version af din Brugerplatform (eller dele heraf) til hvilken som helst Wix-marketing og salgsfremmende aktivitet, online og/eller offline, og ændre det som med rimelighed kan være krævet til sådanne formål, og du giver afkald på ethvert krav mod Wix eller nogen, der handler på dets vegne, i forbindelse med alle tidligere, nuværende eller fremtidige moralske rettigheder, kunstneriske rettigheder eller andre lignende rettigheder over hele verden som du måtte have i eller til din Brugerplatform med hensyn til sådanne begrænsede tilladte anvendelser;
-
Wix har alene ret til at bestemme over de midler, måder og metoder, der bruges til at udføre Wix-tjenester, herunder de der anvendes til hosting, transmission, offentliggørelse og/eller visning af eventuelle Brugerplatforme og/eller Indhold (inklusive inddragelse og præsentation af eventuelle reklamer eller andet kommercielt indhold i forhold dertil).
-
Wix har ret til at tilbyde Wix-tjenesterne i henhold til alternative abonnementsudgifter og pålægge forskellige begrænsninger vedrørende upload, lagring, download og brug af Wix-tjenesterne i hvert enkelt abonnement, herunder, uden begrænsning, begrænsninger vedrørende netværkstrafik og båndbredde samt Indholdets størrelse og længde og/eller format, kilder til Indhold, downloadtid, antal abonnenter til vores Indhold, mængden af lagring, etc.
#SåNemtErDet
Liste over absolutte nødvendigheder
Du skal overholde alle gældende love.
Du vil være ansvarlig for dine handlinger og for handlinger foretaget af enhver, der har adgang til din brugerkonto eller hjemmesideindstillinger.
Du skal regelmæssigt gemme sikkerhedskopier af dit indhold.
Du accepterer, at vi eller vores partnere kan sende dig salgsfremmende meddelelser og indhold. Du kan nemt fravælge at modtage salgsfremmende meddelelser ved at kontakte os.
Du tillader os at bruge din hjemmeside til vores salgsfremmende aktiviteter og til at bestemme, hvorledes tjenesterne vil blive foretaget.
Du accepterer, at Wix har ret til at pålægge og ændre abonnementsomkostninger for sine tjenester. Derudover må Wix pålægge restriktioner afhængigt af din konkrete brug af tjenesten.
2.3. Du accepterer og forpligter dig til ikke at:
-
kopiere, ændre, skabe afledte værker af, downloade, tilpasse, udføre ”reverse engineering”, efterligne, overflytte til en anden tjeneste, oversætte, kompilere, dekompilere eller demontere Wix-hjemmesiden, Wix-tjenesterne (eller dele heraf), alt Indhold, der tilbydes af Wix eller Tredjepartstjenester til brug og visning på Brugerplatforme ("Licenseret indhold") og/eller en del heraf på nogen måde eller offentligt vise, udføre, overføre eller distribuere nogen af ovenstående uden forudgående skriftlig og specifik tilladelse fra Wix og/eller som udtrykkeligt er tilladt i henhold til Wix-brugsvilkår;
-
iværksætte nogen ulovlig handling for at indsamle loginoplysninger og/eller adgangskoder til andre hjemmesider, tredjeparter, software eller tjenester;
-
foretage phishing, indsamling, upload eller på anden måde stille kreditkortoplysninger eller andre former for finansielle oplysninger til rådighed, der bruges til at opkræve betaling, medmindre dette sker i henhold til gældende lovgivning, herunder ved brug af PCI DSS-standarden, når dette er muligt;
-
offentliggøre og/eller gøre brug af Wix-tjenesterne eller Licenseret indhold på enhver hjemmeside, medier, netværk eller system andet end de som Wix og/eller frame, "dybt hyperlink", "page scrape", spejle og/eller oprette en browser eller grænsemiljø omkring nogen som helst af Wix-tjenesterne, Licenseret indhold og/eller Brugerplatform (eller dele heraf), medmindre det udtrykkeligt er tilladt af Wix på forhånd og skriftligt;
-
handle på en måde, der kan opfattes som skadelig for Wix's omdømme og goodwill eller som kan bringe Wix i miskredit eller skade;
-
købe søgemaskine- eller andre pay-per-click-søgeord (såsom Google AdWords) eller domænenavne, der bruger Wix eller Wix Marks og/eller variationer og stavefejl deraf;
-
laver reverse look-up, sporer eller prøver at spore en anden bruger af Wix-tjenesterne, eller på anden måde forstyrre eller overtræde nogen anden Brugers ret til privatlivets fred eller andre rettigheder, eller høster eller indsamler personlige oplysninger om besøgende eller brugere af Wix-tjenesterne og/eller Brugerplatform uden deres udtrykkelige og informerede samtykke;
-
deaktiverer, omgår, ved bypass eller på anden måde undgår foranstaltninger, der anvendes til at forhindre eller begrænse adgangen til Wix-tjenesterne, Brugerplatform, andre Brugeres konti eller andre systemer og netværk forbundet til Wix-tjenesterne ved at hacke, udføre password mining eller anvende andre illegitime eller forbudte midler;
-
sondere, scanne eller teste sårbarheden af Wix-tjenesterne eller ethvert netværk, der er tilsluttet Wix-tjenesterne;
-
træffe foranstaltninger der medfører en urimelig eller uforholdsmæssig stor belastning på Wix-tjenesternes infrastruktur eller Wix-systemer eller netværk forbundet med Wix-tjenesterne, eller på anden måde forstyrre eller afbryde driften af nogen som helst Wix-tjeneste eller servere og netværk, der er vært for disse eller gøre disse tilgængelige eller undlade at overholde krav, procedurer, politikker eller regler for sådanne servere eller netværk;
-
bruge nogen af Wix-tjenesterne eller Wix-systemerne med intention om lagring og/eller videostreaming (uanset om hovedformålet er streaming eller ej). For eksempel at oprette eller vedligeholde hjemmesider, hvis formål er videostreaming eller hovedformål er fillagring. Inklusive indirekte bruge, gennem integration eller forbindelse, platforme eller tjenester fra tredjepart;
-
lave reverse look-up, spore eller prøve at spore en anden bruger af Wix-tjenesterne, eller på anden måde forstyrre eller overtræde nogen anden Brugers ret til privatlivets fred eller andre rettigheder, eller høste eller indsamle personlige oplysninger om besøgende eller brugere af Wix-tjenesterne og/eller Brugerplatform uden deres udtrykkelige og informerede samtykke;
-
deaktivere, omgå ved bypass eller på anden måde undgå foranstaltninger, der anvendes til at forhindre eller begrænse adgangen til Wix-tjenesterne, Brugerplatform, andre Brugeres konti eller andre systemer og netværk forbundet til Wix-tjenesterne ved at hacke, udføre password mining eller anvende andre illegitime eller forbudte midler;
-
sondere, scanne eller teste sårbarheden af Wix-tjenesterne eller ethvert netværk, der er tilsluttet Wix-tjenesterne;
-
uploade til Wix-tjenesterne og/eller Brugerplatforme eller på anden måde bruge disse til at designe, udvikle, distribuere og/eller på anden måde overføre eller udføre enhver virus, orm, trojansk hest, tidsindstillet bombe, web bug, spyware, malware, eller enhver anden computerkode, fil eller program, der kan eller har til formål at skade eller kapre driften af hardware, software eller telekommunikationsudstyr, eller enhver anden aktuel eller potentielt skadelig, forstyrrende eller invasiv kode eller komponent;
-
træffe foranstaltninger, der medfører en urimelig eller uforholdsmæssig stor belastning på Wix-tjenesternes infrastruktur eller Wix-systemer eller netværk forbundet med Wix-tjenesterne, eller på anden måde forstyrre eller afbryde driften af nogen som helst Wix-tjeneste eller servere og netværk, der er vært for disse eller gøre disse tilgængelige eller undlade at overholde krav, procedurer, politikker eller regler for sådanne servere eller netværk;
-
bruge nogen som helst Wix-tjeneste og/eller Brugerplatform i forbindelse med enhver form for spam, uopfordret mail, bedrageri, svindel, phishing, "kædebreve", "pyramidespil" eller lignende adfærd, eller på anden måde at deltage i uetisk markedsføring eller reklame;
-
bruge nogen af Wix-tjenesterne eller Wix-systemerne med intention om lagring og/eller videostreaming (uanset om hovedformålet er streaming eller ej). For eksempel at oprette eller vedligeholde hjemmesider, hvis formål er videostreaming eller hovedformål er fillagring. Inklusive indirekte bruge, gennem integration eller forbindelse, platforme eller tjenester fra tredjepart;
-
adgang til Wix-tjenesterne, Brugerkonti, Licenseret Indhold og/eller Brugerindhold ved hjælp af nogen som helst teknologi (fx scapring og crawling), andet end vores offentligt understøttede brugerflader.
-
sælge, licensere eller udnytte til nogen som helst kommercielle formål enhver brug af eller tilgang til det Licenserede Indhold og/eller Wix-tjenesterne, undtagen hvad der er udtrykkeligt tilladt ifølge Wix’ vilkår;
-
fjerne eller ændre nogen meddelelser om ophavsret, vandmærker, restriktioner og symboler, der indikerer ejendomsret for nogen af vores licensgivere, inklusive copyright-mærker [©], tegn på Creative Commons [(cc)], eller varemærker [® eller ™] til stede i eller medfølgende Wix-tjenesterne og/eller Licenseret Indhold; eller
-
overtræde, forsøg på at overtræde eller på anden måde ikke overholde enhvert af Wix’ vilkår eller enhver lov eller bestemmelse, der er relevant for din brug af Wix-tjenesterne;
-
tilgå eller bruge Tjenesterne til benchmarking eller lignende konkurrencemæssige analyseformål, eller til at bygge et konkurrerende produkt eller tjeneste.
Du anerkender og accepterer, at din manglende overholdelse af det ovennævnte eller urigtige oplysninger fra dig heri kan resultere i umiddelbar lukning af din Brugerkonto og/eller eventuelle Tjenester, der er stillet til rådighed for dig — med eller uden yderligere varsel til dig og uden nogen tilbagebetaling af indbetalte beløb for sådanne Tjenester.
#SåNemtErDet
Liste over det du skal undgå
Generelt vil vi bare have dig til at være rar og undgå at gøre noget, der kan skade os eller nogen anden.
Blandt andet må du ikke kopiere vores materialer, bruge noget som helst indhold på en ulovlig eller skadelig måde, bruge vores tjenester eller indhold på enhver platform eller en hjemmeside der ikke er leveret af os, give urigtige oplysninger eller misbruge vores tjenester eller på anden måde krænke nogens rettigheder eller nogen gældende lovgivning.
Manglende overholdelse af hvilken som helst af disse regler kan få os til at annullere din konto og holde op med at levere dig nogen form for tjenesteydelser.
3. Indhold og ejerskab
3.1. Din intellektuelle ejendomsret
Mellem Wix og dig, skal du eje alle intellektuelle rettigheder, der hører til dit Brugerindhold og til alle andre materialer, som skabes, udvikles eller forbindes til Wix-tjenester af dig, inklusive alle designs, billeder, animationer, videoer, lydfiler, skrifttyper, logoer, illustrationer, kompositioner, kunstværker, kode, algoritmer, SPI’er, API’er, databaser, grænseflader, tekst og litterære værker. Wix kræver ikke ejerskabsrettigheder til dit Brugerindhold eller det indhold, du har forbundet til Wix-tjenesterne. Du er bekendt med og går med til at, for at levere Tjenesterne til dig og vedligeholde og forbedre Tjenesterne (“Formålet”), skal vi have adgang til, uploade og/eller kopiere dit Brugerindhold til vores platform, inklusive cloud-tjenester og CDN’er, for at lave tilpasninger af visningen, til at træne vores software-værktøjer (fx kunstig intelligens og maskinlæringsmodeller), til at sikkerhedskopiere og yde enhver anden form for teknisk handling og/eller brug, der kræves for at levere vores tjenester, som vi anser som passende. Du herved giver os en ikke-eksklusiv, overførbar, under-licenserbar, royaltyfri og global licens til at bruge dit Brugerindhold til Formålet.
#SåNemtErDet
Du ejer alle rettigheder til dit indhold. Vi kan behandle dit indhold for at levere vores tjenester til dig.
3.2. Wix' intellektuelle ejendom
Alle rettigheder, adkomst til og interesse i og til Wix-tjenesterne, herunder eventuelle og alle materialer eller andet indhold heraf, som kan beskyttes af ophavsret og som er eller kan være genstand for nogen som helst immaterielle rettigheder under gældende lov (herunder eventuelle illustrationer, grafik, billeder, hjemmesideskabeloner og widgets, litterært værk, kilde og objektkode, computerkode (herunder html), applikationer, lyd, musik, video og andre medier, design, animationer, interfaces, dokumentation, afledte værker og versioner deraf, "udtryk og fornemmelse" af Wix-tjenester, metoder, produkter, algoritmer, data, interaktive funktioner og objekter, værktøjer og metoder for reklamering og datafangst, opfindelser, forretningshemmeligheder, logoer, domæner, tilpassede webadresser, varemærker, servicemærker, firmanavne og andre navnebeskyttede identifikatorer, uanset om disse er registreret og/eller er i stand til at blive registreret (under ét benævnt som "Intellektuel Ejendom"), og eventuelle afledninger heraf, er ejet af og/eller licenseret til Wix.
Forudsat din fulde overholdelse af Wix-vilkårene samt rettidige betaling af alle gældende gebyrer, giver Wix dig hermed, når du opretter din Brugerkonto og så længe Wix ønsker at tilbyde dig Wix-tjenesterne, en ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig, ikke-underlicenserbar, fuldt genkaldelig og begrænset licens til at bruge Wix-tjenesterne og Licenserede indhold med det formål at generere og vise din Brugerplatform til Slutbrugere og tilbyde dine Brugerprodukter (som defineret nedenfor), udelukkende som det udtrykkeligt er tilladt i henhold til Wix-vilkårene og alene inden for Wix-tjenesterne.
Wix-vilkårene overdrager ikke en ret eller interesse i eller til Wix' Intellektuelle Ejendom (eller dele heraf), undtagen for den begrænsede licens, der udtrykkeligt er givet ovenfor. Intet i Wix-vilkårene udgør en overdragelse eller ophævelse af Wix' Intellektuelle Ejendomsret i henhold til hvilken som helst lov.
Ud over ovennævnte er en del skrifttyper, der stilles til din rådighed som en del af Wix-tjenesterne, givet til Wix i licens af en tredjepartsleverandør, og er derfor omfattet af yderligere licensvilkår fra en sådan leverandør, som kan læses i en sammenfattet udgave på https://da.wix.com/about/mono-terms-of-use.
#SåNemtErDet
Vi ejer alle rettigheder i og til vores tjenester, indhold, data, teknologi og funktioner.
Du kan bruge vores tjenester og indhold, så længe du overholder disse vilkår i deres helhed og sørger for fuld og rettidig betaling
Visse skrifttyper, der stilles til din rådighed, er givet i licens fra en tredjepart. Sørg for også at læse denne tredjeparts vilkår.
3.3. Feedback og forslag
Hvis du giver os noget som helst forslag, kommentar eller anden feedback vedrørende Wix-tjenesterne (uanset om de er eksisterende, foreslået eller påtænkte), som er eller kan være genstand for Intellektuelle Ejendomsrettigheder, ("Feedback"), skal en sådan Feedback udelukkende ejes af Wix. Ved at give en sådan Feedback til Wix, erklærer og garanterer du, at den må bruges af Wix til (i) yderligere at udvikle, tilpasse og forbedre Wix-tjenesterne, (ii) at yde løbende assistance og teknisk bistand, (iii) at kontakte dig med generelle eller skræddersyede meddelelser vedrørende Wix og/eller anmodninger om interviews baseret på din Feedback eller andet, (iv) at fremme, sponsorere eller tilbyde visse kampagner, og overvåge resultaterne, (v) at skabe samlede statistiske data og øvrige samlede og/eller konkluderende oplysninger som Wix kan bruge til at levere og forbedre sine tjenester, (vi) at øge Wix' datasikkerhed og muligheder for at forhindre bedrageri, og (vii) at overholde alle gældende love og bestemmelser. Derudover (1) erklærer og garanterer du, at en sådan Feedback er nøjagtig, fuldstændig og ikke krænker tredjemands rettigheder; (2) overdrager du uigenkaldeligt til Wix enhver rettighed, adkomst og interesse, du måtte have i en sådan Feedback, og (3) du giver udtrykkeligt og uigenkaldeligt afkald på enhver og alle fordringer vedrørende alle tidligere, nuværende eller fremtidige moralske rettigheder, kunstneres rettigheder eller enhver anden lignende rettighed på verdensplan i eller til sådan Feedback.
#SåNemtErDet
Vi tager gerne mod enhver form for, feedback eller forslag. Hvis du giver os sådanne, skal du sørge for, at de er korrekte og lovlige.
4. Privatliv
Visse dele af Wix-tjenesterne (herunder visse Tredjepartstjenester, der er tilgængelige deri, (som nærmere forklaret i afsnit 10 nedenfor) kræver eller indebærer indsendelse, indsamling og/eller anvendelsen af visse personligt identificerende eller identificerbare oplysninger. Især og som en del af at få adgang til eller bruge Wix-tjenesterne, kan Wix og sådanne Tredjepartstjenester indsamle, få adgang til og benytte visse data vedrørende Brugere og Slutbrugere, herunder de aktiviteter eller den navigation, der gennemføres af Brugere og Slutbrugere via Wix-tjenesterne og/eller Brugerplatforme. Vi opfordrer dig til regelmæssigt at læse vores Privatlivspolitik og sådanne Tredjepartstjenesters relevante politikker, for at få en beskrivelse af en sådan praksis vedrørende indsamling og brug af data.
#SåNemtErDet
Vi interesserer os for din ret til privatliv, og det bør du også gøre. Læs venligst vores privatlivspolitik for at finde ud af mere om vores praksis vedrørende personlige oplysninger.
5. AI-tjenester
Som en del af Wix-services, kan Wix give dig adgang til kunstig intelligens og maskinlæringsværktøjer og -produkter, som kan hjælpe dig med at opbygge din Brugerplatform ved at generere indhold ("AI-værktøjerne"). Derudover kan Wix give dig adgang til kunstig intelligens og maskinlæringsværktøjer og -produkter, som du kan aktivere og på den måde tilbyde dine Slutbrugere muligheden for at engagere sig i AI ("AI produkter", og sammen med AI-værktøjer - "AI-tjenester"). Dette afsnit gælder kun i det omfang AI-tjenester bruges af dig som en del af Wix-services.
#SåNemtErDet
Nogle af vores services inkluderer AI-værktøjer og -produkter
5.1. Input og Output
AI-tjenesterne gør det muligt for dig eller dine Slutbrugere at indtaste, levere, eller indsende en prompt (i form af tekst, billede eller andet) (et "Input") til AI-tjenesterne, og dermed instruere AI-tjenesterne til at generere indhold som et output (et "output").
5.2. Nøjagtighed af output
AI-teknologi fungerer sådan, at det er svært at styre og forudsige output fuldt ud. Derfor repræsenterer eller garanterer Wix ikke, at det Output, AI-tjenesterne genererer, vil opfylde dine eller dine Slutbrugeres behov eller forventninger, og vi fraskriver os ethvert ansvar og enhver hæftelse for nøjagtigheden, fuldstændigheden, relevansen, overholdelsen af intellektuel ejendomsret, lovligheden, anstændigheden, kvaliteten, ikke-bias eller ethvert andet aspekt af et sådant output. Dette kan for eksempel ske i tilfælde, hvor det genererede output er relateret til medicinske, juridiske eller økonomiske emner. Outputtet kan også krænke andres rettigheder, som for eksempel privatliv eller intellektuelle ejendomsrettigheder. Outputtet er muligvis ikke unikt for dig eller dine Slutbrugere, og andre brugere af AI-tjenesterne kan generere deres eget Output, der er identisk med eller ligner output, der kan genereres til dig eller dine Slutbrugere. Det betyder, at:
-
du er ansvarlig for at gennemgå alt output fra AI-værktøjer, før du bruger, offentliggør, transmitterer eller viser et output på nogen måde, og for at sikre, at det er lovligt tilladt for dig at bruge sådant output.
-
du skal behandle outputtet som et forslag og beslutte ud fra dit eget skøn, om det repræsenterer dine synspunkter eller ej, tjener dit formål og formidler det budskab, du ønsker at formidle.
-
du er ansvarlig for at informere dine Slutbrugere, hvis og når det kræves ifølge gældende love og regler, om eventuelle restriktioner, begrænsninger eller forpligtelser, som Slutbrugere skal overholde, når de bruger output fra AI-produkter, herunder behovet for at gennemgå outputtet, før det tages i brug.
-
du anerkender, at det genererede output ikke repræsenterer Wix' synspunkter.
#SåNemtErDet
Det output, der genereres af disse værktøjer, er muligvis ikke nøjagtigt, sandfærdigt, lovligt eller upartisk. Tjek outputtet, før du bruger det, da det kun er et forslag.
5.3. Dit input
Du accepterer, at dit og dine Slutbrugeres input skal betragtes som Brugerindhold
(som defineret ovenfor), og Vilkårene gælder, i det omfang det er tilladt af gældende lov, for alt sådant input, som om det var Brugerindhold.
5.4. Ejerskab af output
Hvis du vælger at bruge, udgive, transmittere eller vise et output på nogen måde, skal det betragtes som dit Brugerindhold (som defineret ovenfor), og Vilkårene gælder, i det omfang det er tilladt i henhold til gældende lovgivning, som om det var Brugerindhold. Mellem dig (eller dine Slutbrugere) og Wix gør Wix ikke krav på nogen ejendomsret til Outputtet i det omfang, Outputtet ikke indeholder nogen som helst allerede eksisterende intellektuel ejendom ejet af Wix.
5.5. Licens givet til Wix
I det omfang en licens er påkrævet i henhold til gældende lovgivning og reglementer, og ud over den licens, du giver os i henhold til afsnit 3.1 ovenfor, giver du os også en ikke-eksklusiv, overdragelig, underlicenserbar, licensfri og verdensomspændende licens til at: (a) få adgang til, uploade, kopiere, lave og vise justeringer, træne vores softwareværktøjer, duplikere og udføre enhver anden teknisk handling og/eller bruge dit (og dine slutbrugeres) input og output for at: forbedre Wix Services; gennemgå input og output for overholdelse af gældende love og håndhæve vilkårene; og (b) levere kopier af dine (og dine Slutbrugeres) input og output til vores Tredjepartstjenester eller til vores underleverandører, som påkrævet for at levere Wix-tjenester til vores Brugere.
#SåNemtErDet
Selvom vi ikke kræver ejerskab af dit genererede output, giver du os en licens til at bruge det til at forbedre vores services og dele det med tredjepartsleverandører, der er nødvendige for at drive disse services.
5.6. Tredjepartstjenester
Wix kan bruge Tredjepartstjenester til at levere AI-tjenesterne til dig, og brugen af sådanne Tredjepartstjenester vil være underlagt afsnit 10 i disse Vilkår. I din brug af Wix' AI-tjenester, herunder din brug af eventuelt input og output, anerkender og accepterer du at gennemgå og overholde og at kræve, at alle dine Slutbrugere skal gennemgå og overholde Tredjeparts politikker for AI-tjenester, som kan ændres fra tid til anden.
6. Servicegebyrer
6.1. Betalingstjenester
Brugen af visse Wix-tjenester kan være omfattet af betaling af bestemte gebyrer, som fastsættes af Wix efter eget skøn (henholdsvis “Betalte Tjenester” og “Gebyr(er)”). Vigtigt: hvis du er Forhandler-bruger og din betaling laves til Forhandleren, så gælder betingelserne i underafsnit 6.1 (1), 6.1 (4), 6.2, 6.3 (2), 6.4 (1) og 6.5 af dette afsnit 6, hvad angår sådanne Betalte Tjenester, måske ikke for dig, og betalingen og behandlingen af en sådan Betalt Tjeneste, skal laves direkte til Forhandleren i overensstemmelse med de vilkår, der er indgået mellem dig og Forhandleren.
1. Wix giver dig besked om de gældende gebyrer, som du skal betale direkte til Wix i forhold til de Betalte Tjenester, du vælger at købe fra Wix. Hvis du ønsker at modtage eller bruge de Betalte Tjenester, skal du betale alle relevante Gebyrer på forhånd
2. Wix forbeholder sig retten til, efter eget skøn, når som helst at ændre dets Gebyrer. Wix vil sende en besked om ændringen til dig eller din Forhandler, hvis en sådan ændring vil påvirke dine aktuelle abonnementer
3. Hvis du har modtaget en rabat eller et salgsfremmende tilbud, enten fra Wix eller fra en Forhandler, skal henholdsvis Wix eller Forhandleren have ret til i slutningen af den relevante rabatperiode, automatisk og uden varsel, at forny dit abonnement på sådan(ne) Wix-Tjeneste(r) til det fulde på det daværende tidspunkt gældende beløb.
4. Alle gebyrer, der betales direkte til Wix, skal anses for at være i Amerikanske dollar, med mindre andet er anført på skrift af Wix. I det omfang det er tilladt ved lov (og med mindre udtrykkeligt angivet på skrift af Wix), er alle Gebyrer eksklusive alle skatter og gebyrer (inklusive moms, salgsskat, skat på varer og tjenester osv.) afgifter eller toldafgifter, som pålægges af skattemyndighederne (“Afgifter”), og du skal være ansvarlig for betaling af alle anvendelige Afgifter, vedrørende din brug af Wix-tjenesterne, eller alle betalinger eller køb foretaget af dig. Hvis Wix er forpligtet til at opkræve eller betale Afgifter for Gebyrerne, der betales af dig, og uanset om sådanne Afgifter blev pålagt og opkrævet fra dine tidligere transaktioner eller ej, kan sådanne Afgifter pålægges betalingen af alle ubetalte Gebyrer og vil blive oplyst på Fakturaen for en sådan transaktion. Vi anbefaler, at du bekræfter forekomsten af yderligere gebyrer, du kan blive opkrævet af tredjeparter, i forbindelse med købet af Betalte Tjenester eller i forbindelse med fornyelsen heraf (såsom internationale transaktionsgebyrer, valutatillæg eller gebyrer opkrævet af banker eller kreditkortselskaber). Wix er ikke ansvarlig for sådanne yderligere gebyrer eller omkostninger.
5. Hvis du køber Betalte Tjenester direkte fra Wix, skal du som del af tilmeldingen eller indsendelse af oplysninger, for at modtage Betalte Tjenester, også bemyndige Wix (enten direkte eller gennem dets associerede selskaber, datterselskaber eller tredjeparter) til at anmode om eller opkræve betaling og administrationsgebyr (eller på anden måde opkræve, refundere eller foretage enhver anden fakturering) gennem vores betalingsudbyder eller din udpegede bankkonto, og at lave forespørgsler, som Wix eller dets associerede selskaber kan anse som nødvendige, for at bekræfte din udpegede betalingskonto eller økonomiske oplysninger, for at sikre rettidig betaling, inklusive til det formål at modtage opdaterede betalingsoplysninger fra udbyderen af din betaling, bankkonto eller dit kreditkort (fx opdateret udløbsdato eller kortnummer som dit kreditkortselskab kan oplyse os om).
6. Du skal registrere et kreditkort hos Wix, for at betale for de Betalte Tjenester (“Registreret Kort”), der købes direkte gennem Wix. Du vil kunne identificere dine Registrerede Kort på de fire sidste ciffer på din side med Kontoindstillinger.
#SåNemtErDet
Nogle af vores tjenester koster penge. Vi oplyser prisen på forhånd. Vores priser står i USD og er eksklusive skatter og afgifter, med mindre andet er oplyst.
Hvis det er nødvendigt, anmoder vi om og opkræver, eller vores associerede selskaber, betaling og relaterede oplysninger fra de relevante betalingsudbydere og banker.
Hvis du er Forhander-Bruger kan betaling og administration af Betalte Tjenester foretages direkte med Forhandleren.
6.2. Fakturaer
Hvis du er Forhandler-bruger og du betaler Forhandleren og ikke direkte til Wix, gælder det følgende afsnit 6.2 ikke for dig. Wix og/eller dets associerede selskaber vil udstede en faktura eller kreditnota, for enhver betaling af Gebyrer eller refundering lavet til eller af Wix (“Faktura”). Hver Faktura vil blive udstedt elektronisk og baseret på det land, der er oplyst i din faktureringsadresse, og vil blive gjort tilgængelig for dig via din Brugerkonto og/eller e-mail. Ved udstedelse af en Faktura kan du blive påkrævet at oplyse visse Persondata (som et sådant vilkår er defineret i Privatlivspolitikken), for at overholde lokale lovkrav. Bemærk venligst, at Fakturaen, der udstedes på din Brugerkonto, kan være mangelfuld i forhold til dine lokale lovkrav, og i så tilfælde kan den kun bruges til proforma-formål.
#SåNemtErDet
Fakturaer for vores betalingstjenester vil være tilgængelige på din brugerkonto.
6.3. Automatisk fornyelse af abonnement
1. For at sikre, at du ikke oplever afbrydelse eller tab af tjenester, indeholder visse Betalte Tjenester mulighed for automatisk fornyelse som standard, hvormed sådanne Betalte Tjenester vil blive automatisk fornyet ved udløbet af den anvendte abonnementsperiode — med mindre du eller Forhandleren deaktiverer muligheden for auto-fornyelse — i en periode svarende til den oprindelige abonnementsperiode (eksklusive forlængede perioder) og, med mindre du på anden måde bliver varslet, (af Wix eller din Forhandler), til samme pris (afhængigt af ændringer i relevante Afgifter og eksklusive enhver rabat eller andet salgsfremmende tilbud, der gives i den første periode) (“Fornyelse af Betalte Tjenester”). Hvis for eksempel en Tjenestes oprindelige abonnementsperiode er en måned, vil hver af dens fornyelsesperioder (hvor relevant) være en måned.
2. Som følge heraf, hvor relevant og hvor Gebyrer betales direkte til Wix, vil Wix forsøge at opkræve det relevante Gebyr automatisk, ved at anvende det Registrerede Kort, inden for op til to (2) uger, før en sådan fornyelsesperiode begynder. Hvis det ikke lykkes at inddrive Gebyret fra dig, kan vi efter eget skøn (men skal ikke være forpligtet til det) forsøge at opkræve beløbet igen senere, og/eller spærre eller sætte din Brugerkonto i bero uden forudgående varsel. Hvis abonnementsperioden for din Fornyende Betalte Tjeneste er et årligt eller flerårigt abonnement, vil Wix bestræbe sig på at varsle dig mindst tredive (30) dage, før en sådan Betalt Tjenestes fornyelsesdato.
3. Ved at acceptere disse Brugsvilkår og ved at købe en Fornyende Betalt Tjeneste, anerkender og indvilliger du i, at den Fornyende Betalte Tjeneste automatisk skal fornyes i overensstemmelse med de ovenstående vilkår.
4. Du (eller Forhandleren, hvorfra du købte de Betalte Tjenester) kan, når som helst, slå muligheden for auto-fornyelse fra på Fornyende Betalte Tjenester gennem din Brugerkonto eller ved at besøge Wix Help Center.
5. Visse domæner er underlagt en anden fornyelsespolitik som beskrevet på Web.com Reseller Domain Name Registration Agreement (Aftale om registrering af forhandlers domænenavn) og Tucows Reseller Domain Name Registration Agreement (Aftale om registrering af forhandlers domænenavn), hvor gældende.
6. Uanset om det modsatte er angivet i det foregående, er du og skal du ene og alene være ansvarlig for at bekræfte og sikre gennemførelsen af fornyelse af de Wix-tjenester, du bruger (uanset om sådanne Wix-tjenester er omfattet af automatisk abonnementsfornyelse eller ej). Derfor skal du ene og alene være ansvarlig, når det kommer til enhver afbrydelse af hvilken som helst Wix-tjeneste, som tidligere er købt af dig, inklusive på grund af annullering, manglende opkrævning af de gældende løbende Gebyrer, eller på grund af, at Wix-tjenester ikke er omfattet af automatisk abonnementsfornyelse. Du anerkender og indvilliger i, at du ikke kan gøre krav imod Wix, når det kommer til ophør af enhver Wix-tjeneste eller Tredjepartstjenester uanset årsag.
#SåNemtErDet
For at sikre, at du ikke mister dit domæne eller oplever afbrydelse af din hjemmeside i slutningen af din abonnementsperiode, vil vi automatisk forny vores tjeneste og fakturere dig i overensstemmelse dermed i regelmæssige intervaller svarende til din oprindelige abonnementsperiode, med mindre du (eller Forhandleren, du købte den Betalte Tjeneste af) slår auto-forny fra.
Nogle tjenester bliver, med vilje eller ved en fejl, ikke automatisk fornyet. Du skal sikre dig, at dine abonnementer bliver fornyet til tiden.
6.4. Tilbagebetalingsgaranti
Hvis du er Forhandler-bruger og du betaler Forhandleren og ikke direkte til Wix, gælder Afsnit 6.4 ikke for dig.
1. Hvis du ikke er tilfreds med dit første køb af et Premium-abonnement, kan du give besked om annullering, af hvilken som helst årsag, inden for fjorten (14) dage efter først at have bestilt eller aktiveret et sådant Premium-abonnement (“Tilbagebetaling” og “Tilbagebetalingsperioden”). Tilbagebetalingen kan kun anvendes ved første køb af et Premium-abonnement, der er en opgradering af en gratis hjemmeside. Tilbagebetalingen kan ikke anvendes på nogen yderligere køb, opgraderinger, modifikationer eller fornyelser af Wix-tjenester. Hvis du er bosiddende i en jurisdiktion, der kræver en længere Tilbagebetalingsperiode, vil vi imødekomme sådanne krav i overensstemmelse med alle gældende love. Hvis Wix får besked om dette inden for Tilbagebetalingsperioden, vil Wix refundere beløb, der er opkrævet af Wix for sådanne Wix-tjenester, i den valuta du oprindeligt blev opkrævet i, og annullere tjenesterne som følge deraf. Bemærk venligst, at beløbet på tilbagebetalingen kan være forskelligt fra det beløb, du oprindeligt blev opkrævet, på grund af kursændringer og gebyrer fra tredjeparter. Wix vil ikke være ansvarlig for nogen forskelle forårsaget af ændringer i valutakurser eller gebyrer, du blev opkrævet af tredjeparter. Efter Tilbagebetalingsperiodens udløb kan Gebyrer, betalt af dig, ikke refunderes eller annulleres. Hvis vi ydermere opdager, at en besked om annullering er blevet givet af en Bruger i ond tro, eller som et ikke-legitimt forsøg på at undgå betaling for tjenester, man har modtaget, reserverer vi os retten til stadig at opkræve Brugeren for enhver Wix-tjeneste, som tilladt ved gældende lov.
2. Bemærk venligst: Visse tjenester, der er købt på eller gennem Wix-tjenesterne, kan være helt og aldeles ikke-refunderbare. Disse inkluderer Tredjepartstjenester såsom domæner, virksomhedsværktøjer og applikationer. Vilkårene for hver købte tjeneste eller applikation kan findes på Wix-hjemmesiden og/eller som del af eller under købet af sådanne tjenester eller applikationer. Det er dit ansvar at bekræfte muligheden for at annullere en tjeneste før et eventuelt køb. Wix vil ikke refundere noget beløb, der er betalt for ikke-refunderbare Betalte Tjenester, applikationer eller Tredjepartstjenester.
#SåNemtErDet
Vi er glade for at kunne tilbyde en 14-dages tilbagebetalingsgaranti for vores månedlige eller årlige betalingstjenester. Dette kan udvides i henhold til lovgivningen.
Tjek venligst omhyggeligt vilkårene for hver tjeneste før du køber, da nogle tjenester ikke kan refunderes.
6.5. Tilbageførsel
Hvis vi på noget tidspunkt registrerer en afvisning, en tilbageførsel eller en anden annullering af betaling af et gebyr på din Wix konto ("Tilbageførsel"), vil dette blive betragtet som en misligholdelse af dine forpligtelser i henhold til betaling og din brug af Wix-tjenesterne kan automatisk indstilles eller afsluttes.
I tilfælde hvor en tilbageførsel udføres, kan din brugerkonto blive blokeret uden mulighed for genkøb eller at genbruge den, og eventuelle data, der er indeholdt i en sådan brugerkonto, herunder eventuelle domæner, applikationer og tredjepartstjenester, kan være genstand for aflysning og kapacitetstab (som defineret i afsnit 7.3 nedenfor).
Din videre brug af Wix-tjenester vil ikke kunne genoptages, før du igen abonnerer på en hvilken som helst Wix-tjeneste og betaler eventuelle udestående beløb fuldt ud, herunder eventuelle gebyrer og udgifter, som Wix og/eller en tredjepartstjenester har modtaget for hver tilbageførsel (herunder gebyrer for Wix-tjenester før tilbageførsel, håndtering og behandling af afgifter og gebyrer afholdt af betalingsbehandleren).
Hvis du har spørgsmål eller bekymringer vedrørende en betaling til Wix, opfordrer vi dig til først at kontakte vores kundeservice, inden du påbegynder en tilbagebetaling eller for at undgå at Wix-tjenester bliver annulleret og din brugerkonto bliver blokeret, samt for at undgå påbegyndelse af en uberettiget eller fejlagtig tilbageførelsesproces, hvilket kan resultere i, at du bliver draget til ansvar for at betale gældende gebyrer ud over at skulle betale alle gebyrer, der gælder for Wix-tjenester købt (og krævet tilbagebetalt) af dig.
Vi forbeholder os retten til at anfægte enhver anmodning om tilbagebetaling, vi modtager, bl.a. ved at give det relevante kreditkortselskab eller den finansielle institution alle oplysninger og dokumentation for, at brugeren som er ansvarlig for en sådan tilbageførsel, rent faktisk godkendte transaktionen og gjorde brug af de herefter leverede tjenester.
#SåNemtErDet
Tilbagebetaling kan være årsag til, at vi annullerer din konto, så vi opfordrer dig til at undgå at forårsage dem.
Kontakt venligst vores kundeservice før du beder om en tilbageførsel. Du vil være ansvarlig for eventuelle forkerte gebyrer, tab og udgifter, der opstår på grund af dette.
7. Annullering
7.1. Annullering fra brugers side
Du kan afbryde brug og anmode om at annullere din brugerkonto og/eller hvilken som helst Wix-tjeneste når som helst i overensstemmelse med instruktionerne, der er til rådighed på Wix-tjenesterne.
Dato og tidspunkt for ikrafttrædelse for en sådan annullering skal være den dato og det tidspunkt, hvor du har gennemført annulleringsprocessen på Wix-tjenesterne, og den faktiske dato for annullering af Betalingstjenester skal være i slutningen af sådanne Betalingstjenesters abonnementsperiode. Til trods for det foregående er alle Betalte Tjenester (inklusive Fornyende Betalte Tjenester), som er købt gennem en Forhandler, omfattet af sådanne vilkår for annullering, som aftales mellem dig og din Forhandler.
Uanset det foregående, vil alt, der er i modstrid med sådanne abonnementer, når det kommer til abonnementer på Fornyende Betalte Tjenester, kun blive standset ved udløbet af den relevante periode, du allerede har betalt for. Bemærk, at annulleringsprocessen kan tage et par dage, så for at undgå den næste automatiske fornyelse og respektive opkrævning, skal annullering foretages mindst fjorten (14) dage før udløbet af den daværende aktuelle periode.
Hvis du vil vide mere om annullering af Betalte Tjenester, du har købt af Wix, bedes du besøge Wix Help Center.
Hvis du vil vide mere om annullering af Betalte Tjenester, du har købt gennem en Forhandler, bedes du kontakte din Forhandler.
#SåNemtErDet
Du kan opsige din konto eller enhver tjeneste når som helst. Du bliver ikke opkrævet for yderligere fornyelse af abonnementer, mens vi behandler din annulleringsanmodning. Annullering af Betalte Tjenester fra en Forhandler er underlagt vilkårene indgået mellem dig og din Forhandler.
7.2. Annullering fra Wix' side
Manglende overholdelse af hvilket som helst Wix-vilkår og/eller at betale gebyrer uanset årsagen, berettiger Wix til at suspendere (indtil fuld betaling sker) eller annullere din Brugerkonto og Brugerplatform (eller bestemte funktioner heraf), såvel som levering af eventuelle relaterede Wix-tjenester (fx Betalingstjenester) eller Tredjepartstjenester til dig.
Hvis du opretter en Brugerkonto via en Forhandler eller køber Betalte Tjenester gennem en Forhandler, så er Wix berettiget til at suspendere, opsige eller blokere adgang til din Brugerkonto og Brugerplatform (eller visse funktioner deraf) såvel som levering af alle relaterede Wix-tjenester eller Tredjepartstjenester til dig, også hvis: (a) Wix anmodes om at gøre det af din Forhandler; eller hvis (b) Forhandleren ikke betaler Wix de udestående beløb i henhold til Forhandleraftalen.
Du giver samtykke til disse rettigheder til suspendering og ophævelse og giver samtykke til, at Wix ikke skal hæfte overfor dig på nogen som helst måde angående en sådan suspendering eller ophævelse. Din eneste mulighed, når det kommer til en sådan suspendering eller ophævelse, skal ske overfor Forhandleren.
#SåNemtErDet
Vi kan suspendere eller annullere din konto, hvis du overtræder nogle af disse vilkår eller undlader at foretage rettidig betaling, eller hvis du er Forhandler-Bruger og Forhandleren anmoder om det, eller hvis forhandleren undlader at sende betaling til os.
7.3. Tab af data, indhold og kapacitet
Hvis din Brugerkonto eller eventuelle Wix-tjenester eller Tredjepartstjenester, der har forbindelse til din Brugerkonto, bliver annulleret (enten på din anmodning eller efter Wix' skøn), kan det forårsage eller resultere i tab af visse former for Indhold, funktioner eller kapacitet på din Brugerkonto, herunder ethvert Brugerindhold, Slutbrugerdata eller andre brugsdata opbevaret deri sammen med eventuelle domænenavnsreservationer eller registreringer, der var inkluderet i sådanne tjenester ("Kapacitetstab").
Wix er ikke på nogen måde ansvarlig for et sådant Kapacitetstab eller for at gemme en sikkerhedskopi af din Brugerkonto, dit Brugerindhold eller Slutbrugerdata. Bemærk også, at yderligere Afgifter kan inddrives for at genaktivere din Brugerkonto og/eller Wix-tjenester efter disse blev annulleret, som bestemt efter Wix' eget skøn.
Som følge af ophævelsen af din Brugerkonto eller Brugerplatform forbeholder Wix sig retten til at slette al data ifølge de normale procedurer. Data kan ikke gendannes, når først din Brugerkonto eller Brugerplatform er ophævet.
#SåNemtErDet
Hvis din konto eller nogen af dine tjenester bliver annulleret, kan det resultere i tab af indhold og data. Du er ansvarlig for at sikkerhedskopiere dine data og materialer.
8. E-handel
8.1. Generelt
Wix-tjenesterne indeholder også sådanne funktioner, der gør det muligt for dig at sælge varer, indhold, medier, event-billetter og tjenester gennem din Brugerplatform (“Brugerprodukter”, og kollektivt med Wix-tjenester — “E-handel”).
Du er ene og alene ansvarlig for dine Brugerprodukter og aktiviteter relateret til e-handel, og alle tilbud og relateret Indhold, der rummer eller refereres til på din Brugerplatform, og i overensstemmelse med alle love, som er anvendelige dertil. Vi stiller udelukkende platformen til rådighed for dig, for at administrere dine e-handelsaktiviteter. Vi involverer os ikke i dine forhold og/eller nogen som helst transaktioner med nogen faktisk eller potentiel køber af dine Brugerprodukter.
Når nogen køber dine Brugerprodukter, vil betalingen for en sådan transaktion blive behandlet gennem Wix Payments eller gennem en betalingsudbyder fra tredjepart (“Betalingsudbyder(e)”).
#SåNemtErDet
Du kan bruge vores tjenester til at sælge dine produkter, indhold og onlinetjenester. Wix kan automatisk tilslutte dig Wix Payments for at give dig mulighed for at tage imod betaling fra dine kunder. Du er ansvarlig for alle dine salgsaktiviteter, herunder dine relationer med kunder og eventuelle udbydere af betalingstjenester.
8.2. Betalingsudbydere
Du anerkender og indvilliger i, at Wix Payments (hvis tilgængeligt i dit land) vil være din betalingsudbyder som standard.
Wix Payments-kontoen skal reguleres af Wix Payments servicevilkår, som er inkluderet heri som reference. Læs venligst disse servicevilkår, før du udgiver din hjemmeside og tager imod betaling.
Derudover, afhængigt af territoriale restriktioner, kan du tage imod betaling med Apple Pay. Ved at bruge Apple Pay, accepterer du og giver samtykke til Vilkår og betingelser for Apple Pay (Apple Pay Platform Web Merchant Terms and Conditions).
Behandling af betalinger af andre Betalingsudbydere skal reguleres af sådanne Betalingsudbyderes servicebetingelser. Vi er ikke en part i dit forhold til betalingsudbyderen, og du er ansvarlig for al interaktion med sådanne betalingsudbydere eller for handlinger fra nogen af disse betalingsudbydere.
Wix kan suspendere, deaktivere adgang til eller fjerne fra din brugerkonto, brugerplatform(er) og/eller Wix-services, enhver betalingsudbyder, uanset om den er inkorporeret med eller gjort til en del af din brugerkonto og/eller brugerplatform(er) på et sådant tidspunkt uden ansvar over for dig eller nogen slutbrugere.
8.3. Events
Afhængigt af dit abonnement, kan Wix opkræve administrationsgebyr fra dig for billetter, der sælges gennem din hjemmeside. Du indvilliger hermed i at betale sådanne gebyrer, som opkræves af Wix, og giver Wix tilladelse til at meddele dets betalingspartnere eller din Betalingsudbyder, som passende, om at modregne sådanne gebyrer fra din relevante transaktion, eller på anden måde opkræve sådanne gebyrer.
#SåNemtErDet
Vi kan opkræve administrationsgebyrer af dig for billetter til events, som sælges gennem din hjemmeside.
8.4. Bekræftelser og garantier ved e-handel
Ved at bruge vores funktioner til e-handel bekræfter, garanterer og anerkender du, at:
1. du er ene og alene og fuldt ud ansvarlig for alle Afgifter og gebyrer af hvilken som helst karakter, som er forbundet med dine e-handelsaktiviteter, inklusive enhver Afgift forbundet med køb eller salg af Brugerprodukter, og vil opkræve, rapportere og eftergive de korrekte beløb til de rette autoriteter og/eller oplyse din Slutbruger om dette og sende en rettidig faktura som påkrævet ved lov;
2. alle Afgifter angivet af e-handelsfunktionerne, som stilles til rådighed for dig af Wix, udelukkende er til oplysende formål, og kan ikke anvendes på nogen anden måde;
3. du er ansvarlig for og bærer alle omkostninger i forbindelse med anskaffelse og levering af dine Brugerprodukter, og for at levere dem på en sikker og professionel vis, som lever op til branchens standarder;
4. du er ene og alene ansvarlig for alle udtalelser og løfter, givet af dig og for al hjælp, garanti og støtte vedrørende dine Brugerprodukter, og skal give sande kontaktoplysninger på din Brugerplatform til eventuelle spørgsmål, klager eller krav, og;
5. du ikke må tilbyde eller sælge nogen Brugerprodukter, eller give oplysninger, Indhold eller materiale om Brugerprodukter, der kan anses for skadelige, falske, stjålne, forfalskede, stødende eller krænkende; som er forbudt at sælge, distribuere eller anvende; eller som på anden måde ikke lever op til alle gældende love, inklusive hvad angår forbrugerrettigheder, intellektuel rettighed eller privatlivets fred, produktsikkerhed, handelsreglementer og sanktioner, støtte, vedligeholdelse og eksport; og –
6. Wix kan, på hvilket som helst tidspunkt, efter eget skøn, suspendere, deaktivere adgang til eller fjerne din Brugerplatform og/eller alle Brugerprodukter — uanset om de er omfattet af, udgivet med eller lavet som del af din Brugerplatform på et givent tidspunkt, uden noget ansvar overfor dig eller nogen Slutbrugere, inklusive ethvert tab af habilitet, der måtte ske som resultat.
9. Videotjenester
Som en del af Wix-tjenesterne kan Wix levere videotjenester (såsom Wix Video eller Wix Pro Gallery) til administration af videoer på brugerplatforme ("Videotjenester").
Brugen af videotjenesterne til din brugerplatform kan kræve, at du får en licens til at benytte visse patenter fra MPEG–LA ("Licensen"). Det er alene dit eget ansvar at vurdere, hvorvidt din aktivitet kræver en licens, og at indhente den. Oplysninger om licensen kan fås hos MPEG LA L.L.C.
Ud over førnævnte og i afsnit 15 af disse vilkår, og uden begrænsning af ansvar, skal du fuldt ud skadesløsholde, forsvare og holde Wix og dennes ledende medarbejdere, direktører, bestyrelsesmedlemmer, aktionærer, medarbejdere, tilknyttede virksomheder og agenter fri for alle former for erstatning og omkostninger, forpligtelser, tab, gæld og udgifter (inkl. advokatomkostninger), som måtte blive afholdt, og som opstår som følge af eller i forbindelse med krænkelse og/eller misbrug af patentpuljen fra MPEG-LA-konsortiet.
Hvis du har brug for en mere omfattende ordning end dem, der regelmæssigt tilbydes af os, bedes du kontakte vores supportteam på: contactvideo@wix.com.
#SåNemtErDet
Visse former for brug af Wix' videotjenester kan kræve en licens til brug af visse patenter. Du er forpligtet til at undersøge, om du er forpligtet til at indhente en sådan licens.
Det kan være nødvendigt, at du indhenter en licens til visse onlinevideoaktiviteter. Det er dit ansvar at undersøge, om du skal indhente en sådan licens, og at indhente licensen.
10. Tredjepartstjenester
Wix-tjenesterne giver dig mulighed for at engagere dig i og anskaffe visse tredjepartstjenester, produkter og værktøjer til at forbedre din brugerplatform og den samlede brugeroplevelse, herunder, uden begrænsning, domæneregistratorer, hvorfra du kan købe et domænenavn til din Brugerhjemmeside, tredjepartsapplikationer og widgets, der tilbydes via Wix-hjemmesiden (herunder Wix App Market), Tredjepartslicenseret indhold, tjenester til distribution af medier, sælgere af konkrete produkter, tredjepartsdesignere, som kan hjælpe dig med din Brugerplatform mv. (under ét kaldt: "Tredjepartstjenester").
Du anerkender og accepterer, at uanset den måde, hvorpå en sådan Tredjepartstjeneste kan tilbydes til dig (bundtet eller integreret med visse Wix-tjenester, særskilt tilbudt af Wix eller personer, certificeret eller godkendt af Wix, eller på anden måde udbudt overalt på Wix-tjenesterne), støtter Wix ikke på nogen måde sådanne Tredjepartstjenester, eller er på nogen som helst måde ansvarlig eller erstatningspligtig i forhold dertil. Wix vil ikke være part i, eller på nogen måde være ansvarlig for overvågning af, interaktion eller transaktion mellem dig og Tredjepartstjenester.
Du anerkender, at sådanne Tredjepartstjenester kan medføre betaling af yderligere beløb til Wix og/eller leverandørerne af sådanne Tredjepartstjenester.
Al brug af sådanne Tredjepartstjenester vil udelukkende ske på egen risiko og ansvar og kan være genstand for sådanne juridiske og økonomiske vilkår, der gælder for de pågældende Tredjepartstjenester, som du opfordres til at gennemgå, før du engagerer dig med dem.
Hvis du bruger tredjepartstjenester, software eller varer, mens du bruger vores tjenester, erklærer du, at du handler i overensstemmelse med deres vilkår for anvendelse. Hvis du f.eks. bruger YouTube, mens du bruger tjenesterne, skal du overholde den gældende YouTube-politik og Googles privatlivspolitik som det fremgår af den gældende version for den dato, disse tjenester bruges.
Mens vi håber at undgå sådanne tilfælde, kan Wix til enhver tid og efter eget skøn suspendere, deaktivere adgang til eller fjerne din Brugerkonto, Brugerplatform(e) og/eller Wix-tjenester, Tredjepartstjenester — uanset om de er indbygget i eller er gjort til en del af din Brugerkonto og/eller Brugerplatform(e) på et sådant tidspunkt — uden ansvar over for dig eller nogen Slutbrugere.
#SåNemtErDet
Vores tjenester giver dig mulighed for at få forskellige tjenester og værktøjer fra tredjeparter, som ikke er tilknyttet os.
Da vi kun fungerer som en mellemledsplatform mellem dig og disse parter, kan kun du være ansvarlig for dine engagementer med dem.
Vi kan fjerne tjenester til enhver tid, hvilket kan påvirke din hjemmeside, brugerkonto eller den samlede oplevelse.
11. Wix Logo Maker
Som en del af Wix-tjenesterne gør vi det muligt for dig at forstærke dit brand ved at skabe dit eget skræddersyede firmalogo (”Wix-logoet”) ved brug af vores Wix Logo Maker. De yderligere vilkår, der findes på https://da.wix.com/about/logo-terms-of-use, gælder for din brug af Wix’ Logo Maker, og er et tillæg til, og ikke en erstatning for, Wix’ vilkår, medmindre andet udtrykkeligt er anført.
#SåNemtErDet
Læs de yderligere vilkår vedrørende Wix Logo Maker, som er et tillæg til vores generelle vilkår.
12. Wix Studio
Som del af Wix-tjenesterne kan du tilmelde dig Wix Studio og få adgang til Wix Studio Workspace (”Wix Studio Workspace”). Wix Studio Workspace er kun tilgængeligt for Brugere, der er bureauer eller freelancere, som bygger hjemmesider eller applikationer for andre (inklusive dem, der bygger for erhvervsklienter). Wix forbeholder sig retten til af deaktivere eller afbryde brugen af Wix Studio Workspace for Brugere, der ikke lever op til kravene ovenfor.
13. Forseelser og misbrug
13.1. Forseelser og Misbrug
Når du bruger Wix-tjenester, kan du komme til at se brugerplatforme, brugerindhold eller tredjepartstjenester fra en række forskellige kilder, som kan være unøjagtige, krænkende, stødende eller ulovlige. Du giver hermed afkald på juridiske eller rimelige rettigheder eller retsmidler, du har eller kan have og anvende mod Wix med hensyn hertil.
Hvis du mener en bruger eller en tredjepartstjeneste, har handlet upassende eller på anden måde har misbrugt hvilken som helst Wix-tjeneste, bedes du straks indberette pågældende bruger og/eller tredjepartstjeneste til os via denne formular. Du accepterer, at din indberetning ikke pålægger Wix noget som helst ansvar, og at Wix efter eget skøn kan overveje en sådan indberetning og handle på det, afholde sig fra at træffe en afgørelse eller ønske yderligere oplysninger eller dokumenter inden den træffes.
#SåNemtErDet
Giv os besked, hvis du er vidne til eller oplever nogen som helst forseelse eller misbrug af vores tjenester.
13.2. Ophavsret
Wix handler i overensstemmelse med sin fortolkning af Digital Millennium Copyright Act — den amerikanske lov om ophavsret ("DMCA"). Hvis du mener, at dit arbejde er blevet kopieret eller er blevet brugt på en måde, der anfægter dine ophavsrettigheder, kan du underrette os om sådan overtrædelse via denne formular eller på anden måde give følgende oplysninger skriftligt til vores udpegede repræsentant for ophavsret: (1) kontaktoplysninger på den person, der er bemyndiget til at handle på vegne af ejeren af ophavsretten; (2) en beskrivelse af den ophavsret, du mener, er blevet overtrådt; (3) en beskrivelse af det materiale, du hævder, er krænkende eller som har været genstand for den krænkende aktivitet, og som skal fjernes eller adgang dertil skal deaktiveres, samt tilstrækkelige oplysninger som gør det muligt for Wix at lokalisere materialet (herunder URL adresse); (4) en erklæring om, at du er i god tro om at brugen af materialet, på den måde, der er klaget over, ikke er autoriseret af ejeren af ophavsretten, dennes agent eller ved lov; og (5) en erklæring om, at oplysningerne i anmeldelsen er korrekte og afgivet under straf for afgivelse af falsk forklaring, at du er indehaveren af ophavsretten eller er autoriseret til at handle på vegne af ejeren af den ophavsret, som hævdes krænket.
Wix' repræsentant for ophavsret kan kontaktes på følgende adresse:
Wix.com Inc.
100 Gansevoort Street, New York, NY 10014 USA
Attn: Copyright Agent
Telefonnummer: 1-415-358-0857 | Fax: 1-415-358-0884
E-mail: abuse@wix.com
I tilfælde af at Wix modtager meddelelse om en krænkelse af ophavsretten i forbindelse med din brugerkonto eller brugerplatforme, kan din brugerkonto annulleres, din brugerplatform tages ned eller ethvert indhold fjernes efter eget skøn med eller uden forudgående varsel til dig. I så fald kan du indgive et korrekt kontravarsel i overensstemmelse med § 512 i DMCA, hvor du skal inkludere: (1) dit fulde navn, adresse, telefonnummer og fysisk eller elektronisk underskrift; (2) identifikation af materialet og dets placering før fjernelse; (3) en erklæring under straf for afgivelse af falsk forklaring, at materialet blev fjernet ved en fejl eller fejlidentifikation; (4) dit samtykke til en kompetent retsmyndighed; og (5) alle andre oplysninger, der kræves i henhold til de relevante bestemmelser i DMCA. Alle anmeldelser indgivet i henhold til dette afsnit 13 kan anses for accepteret, være relevante og i overensstemmelse med DMCA eller det modsatte efter Wix’ eget rimelige skøn. Wix forbeholder sig retten til at underrette den person eller enhed, der leverer bekendtgørelsen om et sådant kontravarsel og videregive enhver detalje, der er inkluderet deri.
#SåNemtErDet
Vi respekterer andres ophavsrettigheder.
Giv os besked, hvis dine ophavsretligt beskyttede værker er blevet brugt uhensigtsmæssigt af hvilken som helst af vores brugere, og giv os alle de nødvendige oplysninger, så vil vi tage os af det i henhold til DMCA.
Hvis vi modtager en meddelelse om krænkelse af ophavsretten på din hjemmeside eller i dit indhold, kan vi fjerne eller annullere din hjemmeside og konto.
14. Garantifraskrivelse
Vi leverer Wix-tjenester på en "som de er"-, "med alle fejl"- og "som tilgængelig"-basis uden nogen garantier af nogen art, herunder eventuelle underforståede garantier eller betingelser for salgbarhed, egnethed til et bestemt formål, håndværksmæssig udførelse, ikke-krænkende, eller enhver anden garanti — alle i videst muligt omfang inden for det loven tillader. Helt specifikt står vi ikke inde for eller garanterer, at Wix-tjenester (eller enhver del, egenskab eller indhold heraf) er fuldstændige, nøjagtige, af en bestemt kvalitet, pålidelig eller sikker på nogen måde, der er egnet til eller kompatibelt med nogen af dine (eller dine slutbrugeres) påtænkte aktiviteter, enheder, operativsystemer, browsere, software eller værktøjer (eller at de vil forblive som sådan til enhver tid), eller overholde nogen love, der gælder for dig eller dine slutbrugere (herunder i hvilket som helst retsområde, hvor du driver din virksomhed), eller at deres drift vil være fri for virus, programfejl eller andre skadelige komponenter eller programbegrænsninger. Hertil kommer, at vi ikke validerer nogen som helst enhed, produkt eller service (herunder eventuelle tredjepartstjenester) nævnt på eller stillet til rådighed via Wix-tjenester — så vær venlig at sørge for at kontrollere dem før du bruger eller på anden måde engagerer dem.
Wix kan efter eget skøn (men er ikke forpligtet til at gøre det), screene, overvåge og/eller rette enhver brugerplatform og/eller brugerindhold til enhver tid og uanset årsag, med eller uden varsel.
Uanset hvad der er angivet i det foregående, kan Wix under ingen omstændigheder betragtes som en "udgiver" af noget som helst brugerindhold, det validerer ikke på nogen måde noget som helst brugerindhold, og påtager sig intet ansvar for eventuelt uploadet brugerindhold, der offentliggøres og/eller er stillet til rådighed af en bruger eller nogen anden part på og/eller i Wix-tjenester, for en hvilken som helst brug af en hvilken som helst part, eller for eventuelle tab, sletning eller beskadigelse derpå eller deraf eller noget tab, skade, omkostning eller udgift, som du eller andre måtte lide eller pådrage sig som følge af eller i forbindelse med publicering, adgang til og/eller afhængighed af noget brugerindhold. Endvidere er Wix ikke ansvarlig for nogen som helst fejl, bagvaskelser, injurier, usandheder, uanstændigheder, pornografi, tilskyndelse og/eller krænkelse af hvilket som helst andet ulovligt og/eller krænkende brugerindhold, du eller nogen anden part kan støde på.
Du anerkender, at der er risici ved brug af Wix-tjenester og/eller tilslutning og/eller beskæftigelse med hvilke som helst tredjepartsprodukter gennem eller i forbindelse med Wix-tjenester, og at Wix ikke garanterer for specifikke resultater fra en sådan brug og/eller interaktion, og du hermed påtager dig alle sådanne risici, hæftelser og/eller skader af nogen art, der opstår i forbindelse med og/eller som følge af sådanne interaktioner. Sådanne risici omfatter blandt andet forvanskning af oplysninger om og/eller ved tredjepartstjenester og/eller licenseret indhold, misligholdelse af garanti og/eller kontrakt, krænkelse af rettigheder, samt ethvert deraf følgende krav.
Wix anbefaler ikke brugen af Wix-tjenester til hosting af personligt indhold og kan ikke pådrage sig nogen sikkerheds- eller integrationsmæssige forpligtelser eller risici vedrørende brud eller skade på et hvilket som helst sådant indhold.
Bemærk, at visse Wix-tjenester i øjeblikket tilbydes i deres BETA-version og undergår BETA test. Du forstår og accepterer, at visse Wix-tjenester stadig kan indeholde software-programfejl, lide af afbrydelser og ikke fungere efter hensigten eller som beregnet. Din brug af Wix-tjenester på dette BETA-stadie betyder, at du er villig til at deltage i Wix' sådanne BETA-tests.
#SåNemtErDet
Vi giver ingen garantier vedrørende vores tjenester, herunder vedrørende deres kvalitet, pålidelighed, sikkerhed, kompatibilitet og betingelser.
Vi kan overvåge og redigere dit websted og indhold.
Men vi skal ikke betragtes som en "udgiver" af dit indhold, vi validerer ikke dit indhold, og vi kan ikke være ansvarlige for materiale, der anvendes af dig eller nogen anden.
Der er risici ved brug af vores tjenester eller andres tjenester. Du accepterer sådanne risici.
Nogle af vores tjenester er stadig i BETA og kan derfor indeholde fejl eller opleve afbrydelser.
15. Begrænsning af ansvar
I det omfang det er tilladt ved lov i ethvert relevant retsområde, hæfter Wix, dets bestyrelsesmedlemmer, direktører, aktionærer, medarbejdere, datterselskaber og/eller agenter ikke overfor dig for nogen som helst direkte, indirekte, tilfældige, specielle, strafbare, skader eller følgeskader overhovedet, herunder eventuelle skader som følge af (1) fejl, fejltagelser eller unøjagtigheder i hvilket som helst indhold; (2) enhver personskade eller tingskade i forbindelse med din brug af Wix-tjenester; (3) uautoriseret adgang til eller brug af vores servere og/eller personlige oplysninger og/eller anden information lagret deri; (4) enhver afbrydelse eller ophør af transmission til eller fra Wix-tjenester; (5) brug eller visning af indhold eller brugerindhold indsendt, e-mailet, overført eller på anden måde gjort tilgængelig via Wix-tjenester; og/eller (6) begivenheder uden for Wix' rimelige kontrol , herunder eventuelle internetfejl, svigt i udstyr, elektriske strømsvigt, strejker, arbejdskonflikter, uroligheder, oprør, borgerlige uroligheder, mangel på arbejdskraft eller materialer, brande, oversvømmelser, storme, jordskælv, eksplosioner, force majeure, krig, terrorisme, inter-galaktiske kampe, statslige handlinger, ordrer fra domstole, agenturer eller domsmyndigheder eller misligholdelse fra tredjeparts side; og/eller (7) tab af brug, data, indtjening, goodwill eller andre immaterielle tab, der følger af brugen eller den manglende mulighed for at bruge alle eller nogen af Wix-tjenesterne.
Du anerkender og accepterer, at disse ansvarsbegrænsninger er aftalte risikofordelinger, der udgør en del af vederlaget for Wix-tjenester til dig, og sådanne begrænsninger vil gælde, selv om Wix er blevet underrettet om muligheden for sådanne forpligtelser.
#SåNemtErDet
Med forbehold for gældende lovgivning, vil vi ikke kunne være ansvarlige for eventuelle skader.
16. Skadesløsholdelse
Du accepterer at forsvare, godtgøre og skadesløsholde Wix, dets bestyrelsesmedlemmer, direktører, aktionærer, medarbejdere, datterselskaber og agenter, fra og mod alle krav, skader, forpligtelser, tab, forpligtelser, omkostninger, gæld og udgifter (herunder advokatsalærer) hidrørende fra: (1) din overtrædelse af en bestemmelse i disse brugsvilkår eller andre Wix-vilkår; (2) din overtrædelse af nogen tredjeparts ret, herunder enhver ophavsret, adgangsrettigheder, ejendom, eller privatlivsret, som følge af din Brugerplatform eller Brugerindhold og/eller din brug af Wix-tjenester, herunder, uden begrænsning, Wix-tjenesters handlinger til gavn for dig; og/eller (3) enhver anden form for krav som din Brugerplatform og/eller Brugerindhold forårsager af skader på en tredjepart.
#SåNemtErDet
Hvis vi bliver sagsøgt eller på anden måde bragt i fare på grund af noget du gjorde, vil du bære de dermed forbundne omkostninger og skader.
17. Generelt
17.1. Ændringer og opdateringer
Wix forbeholder sig retten til at ændre, suspendere eller opsige en hvilken som helst Wix-tjeneste (eller alle funktioner deraf eller priser gældende dertil), og/eller annullere din adgang til Wix-tjenesterne (herunder fjernelse af alt materiale, der er udviklet af dig i forbindelse med Wix-tjenesterne), uanset årsag, og/eller ændre hvilket som helst Wix-vilkår, med eller uden forudgående varsel — til enhver tid og på enhver måde. Du accepterer, at Wix ikke vil være ansvarlig over for dig eller nogen tredjepart for nogen ændring, suspendering eller ophør af disse Wix-tjenester. Hvis sådanne ændringer indebærer betaling af ekstra gebyrer, vil vi give dig en meddelelse om sådanne gebyrer inden vi muliggør sådanne specifikke ændringer. Hvis du undlader eller nægter at betale sådanne gebyrer, kan vi (efter eget skøn) annullere din brugerkonto (som nærmere forklaret i afsnit 6 ovenfor), fortsat yde support til de på daværende tidspunkt gældende Wix-tjenester uden at aktivere sådanne ændringer, eller tilbyde dig alternative tjenester.
#SåNemtErDet
Vi kan foretage ændringer i vores tjenester eller til disse vilkår til enhver tid.
17.2. Gældende lov og retsområde, afkald vedrørende gruppesøgsmål
Du udtrykkeligt anerkender og indvilliger i, at Wix skal have retten til at håndhæve disse
Brugsvilkår over for dig.
Wix-vilkårene, rettighederne og retsmidlerne ydet herunder, samt alle og enhver form for krav og tvister relateret hertil og/eller til Wix-tjenesterne, deres fortolkning eller misligholdelse, opsigelse eller gyldighed heraf, de relationer, der skyldes eller følger af Wix-vilkårene eller en hvilken som helst relateret transaktion eller køb, er underlagt, fortolkes i henhold til og håndhæves i alle henseender alene og udelukkende i overensstemmelse med den interne grundlæggende lovgivning i staten Israel, uden hensyn til dens lovvalgsretsprincipper.
Alle og ethvert sådant krav og tvister skal indbringes for (og du samtykker dermed til, at de bliver besluttet udelukkende af) en kompetent domstol, der ligger i Tel Aviv, Israel. Anvendelsen af De Forenede Nationers konvention af aftaler om internationale løsørekøb er herved udtrykkeligt udelukket.
Med forbehold for gældende lov skal alle tvister mellem dig og Wix alene løses på individuel basis, og du skal ikke være berettiget til at fremsætte et krav mod Wix som sagsøger eller som en del af en gruppe (det være sig alle former for retssager, der anlægges af en gruppe eller af repræsentanter på vegne af andre).
Desuagtet andet som måtte være anført i dette afsnit 17.2, gælder det, at hvis du befinder dig i USA, vil (i) den jurisdiktion, der har kompetence i sager vedrørende alle forhold vedrørende den betalingstransaktion, der er omfattet af afsnit 6 mellem dig og Wix, være staten New York, uden hensyn til dennes lovvalgsprincipper, og (ii) alle krav, der vedrører en sådan betalingstransaktion, der er omfattet af afsnit 6, skal anlægges hos retten i en kompetent jurisdiktion, der er beliggende i New York, New York, USA, og du accepterer hermed dennes eksklusive kompetence.
#SåNemtErDet
Disse vilkår og vores forhold er underlagt lovgivningen i staten Israel. Eventuelle tvister mellem os kan kun indbringes for domstolene i Tel Aviv, Israel.
17.3. Meddelelser
Vi kan sende dig meddelelser på en af følgende måder: (1) via Wix-tjenester, herunder ved et banner eller pop-up på Wix' hjemmeside, brugerkonto eller andre steder; (2) via e-mail, der sendes til den e-mailadresse, du gav os; og/eller (3) via din Forhandler, hvis du er Forhandler-Bruger, og/eller (4) på enhver anden måde, inklusive ethvert telefonnummer eller enhver fysisk adresse, du har oplyst til os. Wix’ besked til dig eller din Forhandler vil anses som modtaget og trådt i kraft inden for fireogtyve (24) timer efter den blev offentliggjort eller sendt gennem hvilken som helst af de førnævnte metoder, med mindre der står andet i beskeden.
#SåNemtErDet
Vi kan sende beskeder til dig (eller din Forhandler, hvis du er Forhandler-Bruger) gennem vores tjenester, via e-mail eller ved brug af enhver anden form for kontaktoplysning, du har givet.
17.4. Forhold
Wix-vilkårene og din brug af Wix-tjenester kan og skal ikke fortolkes således, at de danner basis for nogen form for partnerskab, joint venture, arbejdsgiver/arbejdstager-forhold, agentur eller franchisegiver/franchisetager-forhold mellem Wix og dig.
#SåNemtErDet
Accept af disse vilkår og tjenester danner ikke et partnerskab eller en særlig forbindelse mellem os.
17.5. Hele aftalen
Disse Brugsvilkår, sammen med Wix-vilkårene og andre retlige meddelelser eller meddelelser om Afgifter leveret til dig fra Wix, udgør hele aftalen mellem dig og Wix vedrørende aftalens genstand eller deraf og erstatter alle og enhver tidligere eller samtidige overenskomster, forståelser, løfter, betingelser, forhandlinger, pagter eller erklæringer, uanset om de er skriftlige eller mundtlige, mellem Wix og dig, herunder dem, der foretages af eller mellem hvilke som helst af vores respektive repræsentanter med hensyn til hvilke som helst af Wix-tjenesterne. Du accepterer endvidere, at du ikke forlader dig på noget løfte, nogen tilskyndelse, erklæring, udtalelse, videregivelse eller afsløringspligt fra Wix, for at indgå i nogen som helst af Wix-vilkårene.
#SåNemtErDet
Disse vilkår udgør (sammen med de yderligere vilkår) den eneste og hele aftale mellem os.
17.6. Overdragelse
-
Wix kan overdrage sine rettigheder og/eller forpligtelser i henhold hertil og/eller overføre ejendomsret og krav i Wix-tjenester og/eller licenseret indhold til tredjemand, uden dit samtykke eller forudgående varsel til dig. Du må ikke overdrage eller overføre nogen af dine rettigheder og forpligtelser i henhold hertil, uden forudgående skriftlig tilladelse fra Wix. Ethvert forsøg eller faktisk overdragelse deraf, uden Wix' forudgående, udtrykkelige og skriftlige samtykke, vil være ugyldig. Under alle omstændigheder skal en opgave eller overførsel, i henhold til dette afsnit 17.6, ikke i sig selv give enten Wix eller dig ret til at annullere alle Wix-tjenester eller tredjepartstjenester som er i kraft.
-
Hvis du er Forhandler-bruger, kan dit abonnement, vedrørende din Brugerkonto eller Brugerplatform (eller enhver del deraf) hos Forhandleren blive overført til Wix. Du indvilliger i, at hvis dit abonnement (eller enhver del deraf) på en Wix Brugerkonto eller Brugerplatform hos Forhandleren overføres til Wix, vil dine fortsatte rettigheder til adgang og brug af din Brugerkonto og Brugerplatform være underlagt disse Brugsvilkår i deres helhed (som kan ændres fra tid til anden), og du giver samtykke til den fulde anvendelse af disse Brugsvilkår, inklusive og uden begrænsning, bestemmelserne for fakturering og betaling, der er nævnt her. Efter en sådan overdragelse indvilliger du i, at du ved efterspørgsel fra Wix skal give sådanne oplysninger, som er påkrævet for at sikre betaling for enhver Betalt Tjeneste, der påbegyndes efter en sådan overdragelse.
#SåNemtErDet
Vi kan tildele vores rettigheder og forpligtelser til andre parter. Du må kun gøre dette med vores forudgående skriftlige tilladelse.
Hvis du er Forhandler-Bruger, kan din Brugerkonto blive tildelt Wix. Hvis det sker, og du gerne vil fortsætte med at anvende din Brugerkonto, indvilliger du i at være bundet af Wix’ Brugsvilkår og til at give Wix enhver oplysning, der er nødvendig for at modtage betaling for hvilken som helst Betalt Tjeneste, du køber.
17.7. Opdeling og dispensationer
Hvis en bestemmelse i Wix-vilkårene af en kompetent domstol anses for at være ugyldig, ulovlig, annulleret eller af hvilken som helst grund ikke kan håndhæves, skal en sådan bestemmelse anses for ugyldig og vil ikke påvirke gyldigheden og håndhævelsen af de resterende bestemmelser. Ingen undtagelsesbestemmelse for noget som helst brud på eller misligholdelse af et af Wix-vilkårene anses for at være en undtagelsesbestemmelse for ethvert af de foregående eller efterfølgende brud eller misligholdelse.
#SåNemtErDet
Disse vilkår er uafhængige af hinanden i tilfælde af, at en eller flere skulle blive fundet ugyldig.
17.8. Tolkning
Enhver overskrift, billedtekst eller afsnits overskrift heri, og enhver forklaring eller ethvert sammendrag i kolonnen til højre "#SåNemtErDet" gives kun for nemheds skyld, og definerer eller forklarer på ingen måde en sektion eller bestemmelse heraf, eller binder os på nogen som helst måde juridisk.
Disse Brugsvilkår blev skrevet på engelsk og oversat for at gøre det nemt for dig. Du kan se andre sprogversioner ved at ændre din Wix-hjemmesides sprogindstillinger. Hvis en oversat (ikke-engelsk) version af disse vilkår på nogen som helst måde er i strid med den engelske version, er bestemmelserne i den engelske version gældende.
#SåNemtErDet
Kun den venstre kolonne er juridisk bindende (denne kolonne er blot til orientering).
Oversatte (ikke-engelske) versioner af disse betingelser er kun til orientering
17.9. kontakt Customer Service
Hvis du ønsker at kontakte vores Kundeservice, bedes du bruge løsningerne nævnt
nedenfor: Gå til Wix Help Center, der kan tilgås på:
https://support.wix.com/en/article/contacting-wix-support
#SåNemtErDet
Har du spørgsmål eller forslag? Vi vil meget gerne høre dem!